Bakspejl: Den nye målmandsregel
I dag tager vi et kig i bakspejlet og går tilbage til årsskiftet 1992/1993, hvor en ny målmandsregel satte sindene i kog. Der var fokus på tilbagelægningerne.
Peter Schmeichel var rasende; han ville ikke så ofte få mulighed for hans varemærke: Lange, præcise udkast, der var med til at vende spillet lynhurtigt. Baggrunden var indførelsen af en ny målmandsregel. Der fløjtes for indirekte frispark hvis målmanden tager bolden op i hænderne på en forsætlig tilbagelægning spillet med foden.
Næsten 30 år er gået, siden reglen kom til superligaen, så at kalde den "ny" er en tilsnigelse. Ingen af de aktive målmænd har prøvet anderledes, men i 1993 var regel-ændringen til stor debat. Vil det give for meget losseri, når målmanden er tvunget til at drøne bolden langt ud af farezonen? Vil det give for meget primitiv fodbold med mange høje bolde?
Uden at fornærme for mange af de gamle koryfæer, kommer her en påstand: Målmænd i dag er langt bedre teknikere end de var dengang. Ligeledes stilles der større krav til forsvarsspillernes afvikling af boldene. Og denne regel kan langt hen af vejen tage æren for det.
Idéen med regelen var, og er, at forhindre de kedelige tilbagelægninger, som blev brugt til at trække tiden ud og få dæmpet tempoet. En presset forsvarsspiller kunne førhen altid bare trille tilbage til målmanden, i dag giver det mere mening at lægge et højt pres og forsøge at stresse forsvaret til at begå fejl.
Den 1. juli 1997 tilstødte flere regler der har indflydelse på målmændenes ageren:
- Målmanden må ikke have kontrol over bolden med hænderne i mere end 6 sekunder, før han frigør den til spil. Til gengæld må han tage alle de skridt han vil indenfor de 6 sekunder.
- Målmanden må ikke røre bolden med hænderne efter at have modtaget bolden direkte fra et indkast, udført af en medspiller. Ved overtrædelse skal der i begge tilfælde dømmes indirekte frispark.
Forslag til et bakspejl? Kontakt redaktionen
